VOKSENVENNER

I tv-serien Beverly Hills er postnummeret 90210 blevet synonymt med ubrydelige venskaber. Der var også engang, hvor næsten alle mine venner boede i det samme postnummer: 3200 - eller 3210 og 3400, hvis bølgerne gik højt. Mine venner var aldrig længere væk, end at jeg kunne springe på min alt for store Yamaha Neo's-scooter eller Lokalbanen, hvis jeg ville se dem. Da vi flyttede hjemmefra blev 3200'erne Københavns største minoritet. Vi var en overraskende stor flok af gamle gymnasie-/teater-/musik-venner, som blev ved med at mødes til kollegiefester, koncerter og deslige. 

Da jeg startede på universitetet, stiftede jeg mine første rigtige bekendtskaber med jyderne og fynboerne og lærte, at jysk lyder forskelligt, alt efter om man kommer fra Århus eller Ålborg.

Da jeg startede på skuespillerskole, mødte jeg pludselig spændende mennesker fra Norge og lærte, at dansk med norsk accent er helt uimodståeligt. 

I løbet af min tid på skuespillerskole mødte jeg konstant så mange nye potentielle venner, at min BFF og jeg prøvede at formulere en slags leveregel: Hvis der var gået mere end 6 måneder, siden man sidst havde set en ven, så var der nok en grund til det, og man skulle ikke bruge tid på at prioritere det venskab længere. Set i bagklogskaben ulideligt klare lys var det en meget forkælet og naiv leveregel, men den gav (næsten) mening dengang, syntes vi. Og der var brug for en metode til at sortere ud i alle de mange fester og kaffeaftaler.

Men så for et par år siden blev vi  færdige med vores studier. Vi begyndte at bruge tid på at arbejde igennem og skabe karriere. Vi fik faste kærester. Blev gift. Der blev ikke bare længere imellem, at jeg så de yderste led af 3200'erne. Der blev også længere imellem, at jeg så de nære. Hvis jeg skulle have efterlevet min egen 6-måneders-regel, så ville samtlige mine venskaber være døde. Inklusive det med ham, som jeg lavede reglen med.

Det var tid til at genopfinde en måde at være venner på. Nu skulle vi genopdage hinanden som voksenvenner:

• Voksenvenner laver aftaler i kalenderen i GOD tid. 
• Voksenvenner har alt for sjældent tid til lange dage med fælles tømmermænd, snaskede salatpizzaer og filmmaraton efter festen i går. 
• Voksenvenner sover ikke så tit hos hinanden i den samme seng. 
• Voksenvenner har alt for sjældent tid til brunch i Nansensgade på en hverdag. 
• Voksenvenner prioriterer at spise på gode spisesteder og deler regningen lige op (de er for voksne til at gå op i, om alle fik den samme forret). 
• Voksenvenner ammer sammen. 
• Voksenvenner fortæller ikke længere (så mange) intime detaljer fra deres forhold, fordi voksenvenner som oftest også kender kæresten/manden/konen rigtig godt. 
• Voksenvenner sætter pris på en tur i sommerhus med lækker mad og dejlige spadsereture og gør ordentligt rent, når de skal hjem. 
• Voksenvenner taler om, hvordan de mon nogensinde skal finde sig til rette i et 9-16-job uden at kede sig ihjel. 
• Voksenvenner kan lide at give. 
• Voksenvenner snakker meget om serier de ser og prøver at genneskue plottet.
• Voksenvenner diskuterer palæo og miljøpolitik. 
• Voksenvenner tager hjem i ok tid, så de kan nå at få lidt søvn, inden babyen vågner.
• Voksenvenner holder for få spontane fester på en onsdag.
• Voksenvenner sidder alt for sjældent og ser samtlige afsnit af Mr. Poxycat.
• Voksenvenner giver for få lammere.

Og så er voksenvenner spredt for alle vinde. Jeg har ingen venner i 3200 længere. De bor i Grønland, London, Ungarn, Afrika og Svendborg. Og jeg kan ikke bare lige gå over og låne et bad hos dem, hvis mit eget er i udu. 

Men voksenvenner er loyale. De gør sig umage for at finde ind til hinanden, selvom der er gået mere end 6 måneder siden sidst. Sådan er det også at blive voksen.