I DAG ER DET HEIDIS FØDSELSDAG!

I dag er det Heidis fødselsdag, hurra hurra hurraaaa! 

Jeg er et kæmpe pattebarn, når det kommer til fødselsdage. Især min egen. I min familie har man altid gået meget op i fødselsdage. Både sin egen og de andres. Fødselsdage skal fejres, som var det den sidste nogensinde. Fødselaren skal vækkes med fødselsdagssang, og dem som ikke er til stede under dette ritual skal ringe og synge fødselsdagssang i telefonen, så snart de har en ledig stund. Når man har fødselsdag, skal man have alle sine livretter, og man SKAL drikke varm kakao med flødeskum - også når man har fødselsdag om sommeren, og det er 29 grader i skyggen.
I min familie er din fødselsdag = DIN hyldestdag. Og det er ligegyldigt hvor gammel man bliver. Da jeg var barn tegnede jeg hvert år min egen kalender (af den slags, hvor man vender en ny side hver dag). Og så snart der var en måned til min fødselsdag, kunne nedtællingen begynde: "Neeeej! En glad hest og kun 28 dage til min fødseldag. Neeej! En glad bæver og kun 14 dage til min fødselsdag! Neeej! En glad hval og kun 3 dage til min fødselsdag!". Jo, jeg var glad for fødselsdage. Og for dyr. Glade dyr.  
Denne religiøse dyrkelse af fødselsdage har sat dybe spor i mig. Jeg elsker stadig at have fødselsdag. 

I år begyndte jeg at tjekke fødselsdagshilsner på Facebook, så snart klokken blev over midnat. Og heldigvis var jeg oppe at amme et par gange, så jeg kunne holde mig opdateret hele natten. Jeg tjekkede også vejrudsigten. De bedste fødselsdage er nemlig dem med sol.
Heldigvis har min mand forstået min sygelige besættelse af fødselsdage. Og jeg tror faktisk, at han er begyndt at holde af den måde, hvorpå traditionerne bliver holdt i hævd i min familie. Der skal fejres, hvad fejres kan!
 Derfor fik jeg også fødselsdagssang i nat, jeg vågnede op til en overdådigt udsmykket fødselsdagsstue med masser af gaver, og der stod pandekagedej klar i køleskabet, så jeg kunne lave pandekager til morgenmad, når nu han var på arbejde. Og så fejrede jeg mig ellers: Jeg sang fødselsdagssang for mig selv i sengen, spiste 6 pandekager til morgenmad, pakkede gaver op, læste fødselsdagskort, lavede hjemmelavet chai, snakkede i telfon med tanter og veninder og dansede til Michael Jacksons nye album. Senere kom mine forældre forbi, og min mand kom hjem, og vi drak selvfølgelig varm kakao med flødeskum i solen og spiste Sarah Bernard-kager. Ren fødselsdagslykke.

Og på søndag holder jeg endnu en fødselsdag - fordi jeg kan!

Bagsiden af medaljen ved at være så vild med at have fødseldag er, at jeg kan blive lige så skuffet som et lille barn, hvis nogen glemmer min fødselsdag. Og det er ved gud ikke særligt voksent. Men jeg synes stadig, det er ok at elske at have fødselsdag, når man bare man husker at fejre andre også! Hurraaaaaaa!