EN LISTE BASERET PÅ ALT FOR VIRKELIGE HÆNDELSER

Undskyld undskyld og atter undskyld, at der er lidt langt mellem indlæggene for tiden. 

Og tAk TaK TAK til alle de nye læsere! Jeg er meget beæret over, at I gider læse med.

Vi skal holde stor fest herhjemme på lørdag og er gået all in på forberedelser, så der er ikke mucho skrivetido, desværro.

Til gengæld har den seneste uge ikke skortet på begivenheder, som har fået mig til at træde i karakter som voksen. Tillad mig at præsentere:

"Du ved, at du er voksen når..."-listen (en liste baseret på alt for virkelige hændelser):

Du ved, at du er voksen når:

• Du i forvejen er alt for sent på vej ud af døren, og din hund kommer løbende og kigger på dig med et bedende blik, fordi den har spist noget, der indeholder græs og dine lange, tabte ammehår, som nu stikker ud af numsen på den, og der ikke er andre end dig og din elskede højre hånd til at hjælpe den med at trække det ud. IKKE ENGANG DIN MAND. Og så er det videre til pilates...
• Du begynder at tilberede mad, der indeholder en halv deciliter af dine egne kropsvæsker. "Tilsæt en halv deciliter modermælk til grøden og rør rundt..." For at sikre mig mod misforståelser, vil jeg lige sige, at det blev serveret for babyen. Gæsterne må nøjes med lidt øko-sød til kaffen.
• Du opdager, at du fortryder dit feministiske oprør mod din håndarbejdslærer i folkeskolen og faktisk ville ønske, at du havde lært at sy, så du skamløst kunne producere kopier af Småfolk-babytøj og Ferm Living puder.
• Du bruger et beløb svarende til 163 kopper chaillatte på et nyt køle/frysskab og faktisk praler over for gæsterne med den smarte funktion, som holder ruccolaen sprød ekstra længe.
• Du opdager, at der gror en 2,5 meter høj hampplante foran dit køkkenvindue og skynder dig at destruere den i det usandsynlige tilfælde, at landbetjenten pludselig skulle holde på din koteletgrund og pege på dig med sin og lovens harmdirrende lange arm. Så meget for min ungdoms rebelske oprør mod småborgerligheden
• Du skal holde fest og i forvejen advarer gæsterne om, at du går kold kl. 22, fordi du stadig ammer alt for meget om natten. Der er ikke meget sjov over en lakterende partypige.

Til gengæld ved du, at du stadig er ret umoden, når:

• Din baby får en tavle ind på sit værelse, og du virkelig må finde al din voksen-stamina frem for ikke at tegne en penis på den (Ingen tavle uden penis, lyder den ældgamle regel fra folkeskolen).

Pludselig var den der. Lige foran mit køkkenvindue. Og jeg følte mig for en kort stund som en ægte small time gangster. men så blev jeg voksen.

METTE BLOMSTERBERG-KOMPLEKSET

Mette Blomsterberg forfølger mig. Hun ånder mig tungt i nakken med en ånde, der helt sikkert dufter af skarpe pebermyntepastiller. Hendes hår er stramt og glat, hendes negle er altid perfekt manicurerede (hvis man er til det franske look). Mit hår er stort, uredt og krøllet, og mine negle er korte og oftest kamuflerede med en farverig neglelak (gerne med glimmer eller metallic-effekt). Fru Blomsterberg prædiker de voksnes dyder i et køkken. Hun emmer af kontrol og sirlighed. Hun måler muscovadosukkeret præcist af, sørger for at karamellen er præcis 170,5 grader varm. Chokoladen skal have den rigtige blankhed, det sande knæk. Jeg er stadig et barn i et køkken. Min veninde har engang sagt til mig, at hun beundrer min laissez-faire-tilgang til kogekunsten. Det er vist noget af en underdrivelse. Men Mettepigen og jeg har en ting til fælles: Vi ELSKER at lave desserter til gæster! Vores tilgange er bare lidt forskellige.

Jeg kan bruge dage på research-processen: Jeg læser kogebøger og sætter post-it-noter, jeg gemmer links til opskrifter fra livstilsmagasiner, fotograferer desserter i glitrede blade, pinner kageopskrifter fra blogs på Pinterest. Og når dagen for gæstebuddet nærmer sig, kommer opskrifterne igennem et udskillelsesforløb, der er hårdere end finalen i Paradise Hotel. Men der slutter min tjekkethed også. For nu vil følgende ting typisk gå galt:

1) Jeg glemmer at læse opskriften igennem, inden jeg starter og kommer i et tidsunderskud på mellem 3 timer og et halvt døgn.
2) Jeg læser opskriften, men vælger at ignorere tidsangivelser/vægtangivelser/alt jeg ikke selv anser som vigtigt.
3) Jeg gør mig umage det meste af tiden, men bliver først utålmodig og dernæst indebrændt på grænsen til rasende i slutspurten med fatale konsekvenser til følge.

Engang havde jeg lovet min veninde at tage hjemmebagte thebirkes med til vores lille brunch. Den garvede hjemmebager vil vide, at netop thebirkes er et særligt tidskrævende projekt, da wienerbrødsdej skal foldes det helt rigtige antal gange med den helt rigtige temperatur smør for ikke at blive til en slasket bolledej. Jeg valgte kun at læse op på bagetiden, inden jeg gik i gang og startede på projektet en halv time, inden jeg skulle af sted. Mit bidrag til brunchen blev en portion hundelortsformede smørdejsklumper sjusket strøet med birkesfrø og en times forsinkelse.

Til jul gik det ud over en ambitiøs opskrift på appelsinflødeboller med marcipanbund og drys af hjemmelavede brændte mandler. I opskriften stod, der at man skulle piske flødebollefyldet i mindst 8 minutter. Efter cirka 3 minutter begyndte jeg at kede mig og besluttede, at dem der skrev opskriften sikkert overdrev helt vildt. Og af uransagelige årsager kunne skummet lige pludselig ikke holde sig selv oppe. Det begyndte at flyde ud og faldt af, da jeg forsøgte at dyppe det i chokolade. I stedet valgte jeg at hælde chokoladen udover. Resultatet blev noget, der lignede en portion kollapsede lerhytter. Men velsmagende kollapsede lerhytter forstås.

I sidste uge gik det galt igen. Manden blev 39, og jeg havde uger forinden udvalgt den helt rigtige dessert. Et prægtigt tærteværk, der kombinerede hjemmelavet flødekaramel med chokoladefudge. Igen havde jeg dog undladt at læse opskriften igennem, og det kom som en enorm overraskelse, da jeg gang på gang stødte på følgende formulering: "Skal hvile minimum 3 timer på køl." Sammenlagt var jeg vel i et tidsunderskud på minimum 7 timer. Men nød lærer nøgen kvinde at træffe sine egne eksekutive beslutninger, og nu var den karamel da vist også lunken nok.
Resultatet beskriver jeg bedst med billeder.

Sådan skulle den have set ud:

sådan så den ud:

Flere af mine venner kalder mig Mette Blomsterberg. Jeg har på fornemmelsen at kælenavnet kan indeholde spor af ironi.

Her er et par af de bedste opskrifter på nettet:

• http://www.madogbolig.dk/Jul/Opskrifter/Minifloedeboller-med-braendte-mandler-og-appelsinskum.aspx
• http://www.madogbolig.dk/Opskrifter/Desserter%20og%20bagvaerk/Den%20laekreste%20chokolade%20karamel%20salttaerte.aspx
• http://cutecarbs.com/2012/07/hvid-chokoladebrownie-med-rabarber/

I DAG ER DET HEIDIS FØDSELSDAG!

I dag er det Heidis fødselsdag, hurra hurra hurraaaa! 

Jeg er et kæmpe pattebarn, når det kommer til fødselsdage. Især min egen. I min familie har man altid gået meget op i fødselsdage. Både sin egen og de andres. Fødselsdage skal fejres, som var det den sidste nogensinde. Fødselaren skal vækkes med fødselsdagssang, og dem som ikke er til stede under dette ritual skal ringe og synge fødselsdagssang i telefonen, så snart de har en ledig stund. Når man har fødselsdag, skal man have alle sine livretter, og man SKAL drikke varm kakao med flødeskum - også når man har fødselsdag om sommeren, og det er 29 grader i skyggen.
I min familie er din fødselsdag = DIN hyldestdag. Og det er ligegyldigt hvor gammel man bliver. Da jeg var barn tegnede jeg hvert år min egen kalender (af den slags, hvor man vender en ny side hver dag). Og så snart der var en måned til min fødselsdag, kunne nedtællingen begynde: "Neeeej! En glad hest og kun 28 dage til min fødseldag. Neeej! En glad bæver og kun 14 dage til min fødselsdag! Neeej! En glad hval og kun 3 dage til min fødselsdag!". Jo, jeg var glad for fødselsdage. Og for dyr. Glade dyr.  
Denne religiøse dyrkelse af fødselsdage har sat dybe spor i mig. Jeg elsker stadig at have fødselsdag. 

I år begyndte jeg at tjekke fødselsdagshilsner på Facebook, så snart klokken blev over midnat. Og heldigvis var jeg oppe at amme et par gange, så jeg kunne holde mig opdateret hele natten. Jeg tjekkede også vejrudsigten. De bedste fødselsdage er nemlig dem med sol.
Heldigvis har min mand forstået min sygelige besættelse af fødselsdage. Og jeg tror faktisk, at han er begyndt at holde af den måde, hvorpå traditionerne bliver holdt i hævd i min familie. Der skal fejres, hvad fejres kan!
 Derfor fik jeg også fødselsdagssang i nat, jeg vågnede op til en overdådigt udsmykket fødselsdagsstue med masser af gaver, og der stod pandekagedej klar i køleskabet, så jeg kunne lave pandekager til morgenmad, når nu han var på arbejde. Og så fejrede jeg mig ellers: Jeg sang fødselsdagssang for mig selv i sengen, spiste 6 pandekager til morgenmad, pakkede gaver op, læste fødselsdagskort, lavede hjemmelavet chai, snakkede i telfon med tanter og veninder og dansede til Michael Jacksons nye album. Senere kom mine forældre forbi, og min mand kom hjem, og vi drak selvfølgelig varm kakao med flødeskum i solen og spiste Sarah Bernard-kager. Ren fødselsdagslykke.

Og på søndag holder jeg endnu en fødselsdag - fordi jeg kan!

Bagsiden af medaljen ved at være så vild med at have fødseldag er, at jeg kan blive lige så skuffet som et lille barn, hvis nogen glemmer min fødselsdag. Og det er ved gud ikke særligt voksent. Men jeg synes stadig, det er ok at elske at have fødselsdag, når man bare man husker at fejre andre også! Hurraaaaaaa!