Dagens anbefaling fra Voksentid

Min bror har drillet mig med, at mine anbefalinger er i øst og vest, og det er på ingen måde forkert. Jeg elsker bare at anbefale ting - også ude i den virkelige verden. Det er ingen af mine anbefalinger, der er sponsorerede, så det er 100% udelt og ægte begejstring, der ligger bag.

Nu kommer turen så til Living Yolates, hvor jeg har trænet de sidste to år. 

Tjek det ud her http://mikimiki.dk/

Jeg elsker yoga, men synes, at der er alt for mange kedelige og dårlige yogaundervisere derude i Namesté-land.

 Jeg elsker elsker elsker også at danse, men har meget svært ved de dansehold, der findes i fitness-centre (det er jo ikke dans!). 

Og min krop elsker pilates, men også på den front har jeg haft svært ved at finde nogen, som kunne gøre de stillestående øvelser interessante for yours truly (aka. bimmerbarnet, der synes ting skal være vildere, højere, hurtigere).

Mikala der har Living Yolates er ganske enkelt en FANTASTISK underviser, der har lavet sin egen træningsform, Yolates. Med Mikala er træning en fest - ikke bare i overført betydning. Det er fandeme ligesom at feste på en hverdag, og hun gør en i verdens bedste humør!

Det må vel være et kvalitetstegn i sig selv, at jeg gerne kører 1 time i bil for stadig at træne der, frem for at finde et nyt sted lige rundt om hjørnet. 

Og det er meget effektivt. I går var jeg til træning for første gang, efter jeg havde født, og det var så hårdt, at jeg måtte spise en confit de canard-sandwich i Torvehallerne (en anden anbefaling!) og sove 1,5 time på sofaen bagefter.

Dagens anbefaling fra Voksentid

Jeg elsker dans. Jeg elsker at danse. Jeg elsker at se andre danse, og jeg elsker at blive danset med. Jeg elsker knap så meget at blive danset på.

Lige for tiden har to dansenyheder fanget min interesse:

Den ene er - selvfølgelig - Sia Furlers hypede musikvideo til "Chandelier". Hvis du er det ene menneske i verden, som endnu ikke har set den, har du chancen her. Jeg er helt på røven over al den vildskab og grimhed, der er i koreografien og kan ikke få nok af at kigge på den vanvittigt dygtige børnedanser.

En anden spændende nyhed er, at Det Kongelige Teater barsler med en ballet om at være i krig. Jeg er vild med ballet, når det bliver brugt i en moderne kontekst. Det kan virkelig røre mig som intet andet, når det disciplinerede balletkorps tør lave noget råt og grimt. Og så har jeg selv en bror, der har har været i Afghanistan, så det er et ømt emne for mig, den kulturradikale følebolle.