onsdag den 4. juni 2014

Dagens anbefaling fra Voksentid

Min bror har drillet mig med, at mine anbefalinger er i øst og vest, og det er på ingen måde forkert. Jeg elsker bare at anbefale ting - også ude i den virkelige verden. Det er ingen af mine anbefalinger, der er sponsorerede, så det er 100% udelt og ægte begejstring, der ligger bag.

Nu kommer turen så til Living Yolates, hvor jeg har trænet de sidste to år. 

Tjek det ud her http://mikimiki.dk/

Jeg elsker yoga, men synes, at der er alt for mange kedelige og dårlige yogaundervisere derude i Namesté-land.
 Jeg elsker elsker elsker også at danse, men har meget svært ved de dansehold, der findes i fitness-centre (det er jo ikke dans!). 
Og min krop elsker pilates, men også på den front har jeg haft svært ved at finde nogen, som kunne gøre de stillestående øvelser interessante for yours truly (aka. bimmerbarnet, der synes ting skal være vildere, højere, hurtigere).
Mikala der har Living Yolates er ganske enkelt en FANTASTISK underviser, der har lavet sin egen træningsform, Yolates. Med Mikala er træning en fest - ikke bare i overført betydning. Det er fandeme ligesom at feste på en hverdag, og hun gør en i verdens bedste humør!
Det må vel være et kvalitetstegn i sig selv, at jeg gerne kører 1 time i bil for stadig at træne der, frem for at finde et nyt sted lige rundt om hjørnet. 

Og det er meget effektivt. I går var jeg til træning for første gang, efter jeg havde født, og det var så hårdt, at jeg måtte spise en confit de canard-sandwich i Torvehallerne (en anden anbefaling!) og sove 1,5 time på sofaen bagefter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar