Jeg kan huske dengang jeg fyldte 20. Det føltes meget voksent og ansvarligt at forlade teenageårene. Jeg var kommet hjem fra min lange dannelsesrejse i latinamerika få dage inden og var solbrændt og selvsikker og verdenskvinde. (Den slags verdenskvinde, der stadig boede hjemme hos sine forældre og havde et perlegardin med pink plastikhjerter på sit værelse).
Jeg vidste ikke, hvad jeg ville være - mest af alt, havde jeg bare lyst til at rejse afsted igen med det samme. Måske åbne en café i Mexico med Fernando. El Waffeljern, skulle den hedde (det er seriøst ikke noget, jeg finder på! Ama'r.) En af mine venners fornuftige forældre fik dog guidet mig i retning af universitetet, og jeg startede samme år.
Fra jeg blev 20 til i dag er der blandt andet sket følgende:
- Jeg flyttede hjemmefra og til København
- Jeg har taget en bachelor.
- Jeg tog chancen og fik min drømmeuddannelse som skuespiller
- Jeg har haft mit eget børneteater
- Jeg har boet i hvert fald 6 forskellige steder
- Jeg er blevet friet til på toppen af en vulkan
- Jeg har været undertøjsmodel i et Fakta-katalog (den skal med, for det er noget af det mest fjollede, der er sket)
- Jeg er blevet gift med den mand jeg havde et kæmpe crush på som 16-årig
- Og jeg har lavet et lille nyt menneske med to arme og to ben (og indtil videre ingen synlige defekter)
Det, og så alt mulig andet.
Da jeg var yngre fik jeg tit aldersstress. Når jeg læste om en eller anden skuespiller eller popsanger, som var blevet opdaget som 13-årig og vandt priser som 16-årig, så følte jeg et tungt pres hvile på mine skuldre. For hvad havde jeg bedrevet? Nu er løbet ligesom kørt. Jeg er allerede alt for gammel til at blive popstjerne (selvom jeg da var til en audition på popstars i 2001), og med mindre jeg går efter at blive verdens yngste (og mest overraskende) præsident, kan jeg vist godt glemme at imponere nogen.
Da vi flyttede fandt jeg en bucket list, som min mand og jeg lavede, lige da vi var begyndt at date for 6 år siden. Den var fyldt med forelskelse og drømme, men til min store overraskelse opdagede jeg, at vi faktisk havde opnået en masse af vores drømme. Ting som dengang virkede helt uopnåelige. Ting som var skrevet ned i kådhed og glemt igen. Det er da skide smukt!
Så nu vil jeg lave en bucket list for, hvad jeg vil nå, inden jeg bliver 30.
Jeg vil:
- Dykke med hajer
- Skrive et speciale
- Lære at twerke, mens jeg står på hovedet
- Give min søn humoristisk sans
- Have en stor filmrolle
- Rejse til Madagascar
(...)
Og hvad med jer? Hvad vil I? Kom med jeres bud i kommentarfeltet...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar